Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 882
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
Anne-Grete2011-01-06 20:02
Antal indlæg: 39

Almindelig høflighed?
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til det jeg kalder god tone eller bare almindelig gammeldags høflighed.
Af og til spiller jeg med en modstander, som ikke skriver davs/hej når spillet går igang - eller tak for spillet/tfs eller tillykke/tlk når spillet er slut. De fleste spillere giver sig dog tid til at skrive tfs - men mange giver sig ikke tid at vente de 10 sek. der går indtil jeg f.eks. får skrevet ilm. eller tlk.
Er det kun mig, dette både undrer og irriterer?
 
anne81672011-01-06 21:26
Antal indlæg: 32

Hej Anne Grete.

Hmm vi er jo forskellige, Nogle gange er jeg så optaget af spille i starten, at jeg helt glemmer høflighedsfrasen i starten , men som oftest kommer den så senere. Nu spiller jeg tit 12 min spil, og med 6 min til hver, er jeg altså ikke særlig snaksagelig - for jeg har ikke tid.
Andre spiller lidt langsommere, og det giver jo plads til lidt småsludren undervejs. Når jeg spiller 20 min spil, er det bare at jeg glemmer, at jeg godt kan sludre lidt.

Men vi kan da godt enes om, at selvom man kan blive vildt sur, måske endda på sig selv over at tabe, bør man vise sportsmanship og sige tlk inden man forlader spillet, men er man nu lidt knotten, fordi modstanderen vinder f.eks med et overforbrug på 4 min som jo næsten er gratis i 20 min spil - undrer jeg mig og bliver vist egentlig også irriteret, og så kan det f.eks godt ske at jeg ikke afventer den lange samtale efter spillet.
I øvrigt har jeg i en del år spillet andre steder og her er der også stor forskellighed i høflighedsfraserne - så måske er vi bare forskellige, og kan have forskellige humører

 
Marlin2011-01-07 00:07
Antal indlæg: 423

Hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej hej
tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs tfs
tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk tlk
Hvis jeg nu skulle komme til at glemme det, det kan ske, men jeg plejer nu at huske det.
Venlig hilsen
Marlin
 
horsens - Spil admin/Forum admin2011-01-07 00:20
Antal indlæg: 9750

Synes det er okay og accepterer, at nogle ikke gider høflighedsfraserne.
Man er jo herinde først og fremmest for spillets skyld...
 
Paloma2011-01-07 01:38
Antal indlæg: 123

Jeg forstår godt, hvad du mener, Anne-Grete. Personligt synes jeg godt, at man kan starte med et hej. For mig er det også lidt fladt uden. Og en afslutning kan jeg personligt også bedst lide. Og måske et til lykke til modstanderen, hvis han/hun laver en bingo eller noget andet genialt. Sådan har jeg det også selv!

Men, men, samtidig forstår jeg - og accepterer fuldt ud - at vi ikke alle har det sådan. Spillet kommer i første række herinde, og sådan skal det nok være, i anden række kan vi så chatte og have det lidt hyggeligt med hinanden, hvis der er tid til det.

Efterhånden lærer vi, hvem der er til hvad, og det er vel i grunden helt ok?

Mange hilsner fra Paloma
 
Flemming2011-01-07 08:11
Antal indlæg: 69

Jeg har det lidt som Anette, høflighed skader ikke, men hvis man glemmer det, så ER det glemsomhed og ikke uhøflighed.
Spiller man "hast" er der altså ikke tid til ret meget snak, derfor spiller jeg også ofte kun "stress", hvor jeg synes der er bedre tid til at hyggesnakke lidt undervejs.
Selvom det kun er et spil, sidder der trods alt et levende menneske i den anden ende, så lidt "Hej" og "tfs" skader altså ikke.
/Flemming
 
Paloma2011-01-07 20:59
Antal indlæg: 123

Jeg er enig, Flemming, men hvem er Anette?
 
mettejuuldk2011-01-07 22:21
Antal indlæg: 36

Jeg tror vi kommer med meget forskellige forventninger ... jeg føler også et stik i maven, når jeg efter et spændende opgør vil til at skrive "tæt løb" eller noget i den dur, og forventer lidt hyggelig udveksling, og min medspiller/modspiller så allerede er forsvundet, uden så meget som et tfs ... men det er jo min forventning om at vi hygger os sammen, mod den andens måske helt anderledes indgang - at her kan man spille uden at behøve alle de høflighedsfraser?
Dejligt der er plads til os alle, og heldigvis (set med mine øjne) er de fleste herinde ret høflige og hyggelige :-)
 
Flemming2011-01-08 09:00
Antal indlæg: 69

-> Paloma

Anne8167 hedder i virkeligheden Anette, hvilket man kan se på hendes startside.
Jeg har skrevet det andetsteds, men jeg er åbenbart én af de få herinde, der har et helt normalt navn - Flemming! De fleste hedder noget mere eksotisk, jeg synes fx. at det må være meget eksotisk at hedde Paloma :-)
OK Pia, det er kun sagt i sjov :-) men jeg undrer mig over at stort set ingen bruger alm. kaldenavne. Ikke at det generer mig voldsomt, men måsket netop i lyset af at der efterlyses lidt mere høflighed og hyggesnak. Det var måske lidt nemmere, hvis den man spillede imod, havde et lidt mere menneskeligt navn - og ansigt for den sags skyld.
Det er da hyggeligt at mettejuul faktisk HEDDER Mette Juul og sikkert har en båd, som man kan se hende sidde i :-)
Men det er nok bare mig, der er frygtlig gammeldags.
Med venlig hilsen
Flemming Både Jensen, Århus :-)
 
SteenKR - Spil admin2011-01-08 15:35
Antal indlæg: 976

For mig er det sociale en rigtig stor del af min fascination af Ordjagt. Derfor chatter jeg undervejs og efter, hvis det lige falder for, og jeg føler, at modstanderen gider.

Jeg kan kun opfordre til to ting: Husk hvem I har dårlige oplevelser med og undgå dem eller omfavn dem.

En af dem, der er allerflittigst herinde i dag var meget fåmælt i starten, og jeg bestemte mig faktisk for, at jeg ikke gad spille med vedkommende.

Nå, men jeg kunne ikke lade være, og jeg forsøgte at varme op. Det lykkedes, og i dag er det en af de spillere, jeg helst vil spille med.
 
lepenepe2011-01-08 16:40
Antal indlæg: 119

Den med navnene kan jeg give dig en forklaring på Flemming. Jeg hedder i virkeligheden Lene, men da jeg for snart adskillige år siden skulle oprette en profil på TV2 (hvor jeg ofte spiller bridge) var navnet Lene optaget som brugernavn. Derfor "genopfandt" jeg barndommens p-sprog - som så blev til lepenepe.
Det navn valgte jeg at beholde på ordjagt. En stor fordel, når jeg møder andre spillere fra TV2 herinde - og jeg har da efterhånden fået lokket et par stykker herind...
 
lepenepe2011-01-08 16:45
Antal indlæg: 119

- I øvrigt er jeg tilbøjelig til at være enig med Anne-Grethe. Det tager ikke mange sekunder at skrive "hej", og et pænt tak for spil/tfs er der da slet ingen undskyldning for ikke at have tid til.
 
langager2011-01-08 17:57
Antal indlæg: 81

Det er da et rigtig godt indlæg! Jeg bliver lidt ked af det ,når der ikke er kontakt til den man spiller med.Jeg går meget alene og mangler tit nogen at "tale" med.Jeg synes jo ligesom at I er en del af min familie.Hulk -Der må grædes..........
 
Paloma2011-01-08 20:52
Antal indlæg: 123

Tak, Flemming - så fik vi det på plads!
Det er ingen hemmelighed, at jeg hedder Pia, men i det øjeblik, hvor jeg allerførste gang lokkede mig ind for at oprette mig, valgte jeg Paloma uden at være klar over, at det ville følge mig herinde for altid. Jeg kendte ikke sitet, og hvordan det fungerer, og jeg forestiller mig, at der måske er andre i samme situation med underlige navne næsten i koder. Jeg har senere erfaret, at vi ikke kan ændre navnet. Men nu Nok om det, som du selv skriver så har vi vist navnediskussionen et andet sted.

Jeg kan som nævnt godt acceptere, at nogle ikke chatter, og jeg synes ikke, man skal blive ked af det af den grund. Så må man vælge andre at spille med. Men du har helt ret, Lene, et hej eller tfs koster ikke meget. Allermest ked af det, blev jeg engang, hvor min modspiller skrev "tak for spillet" og gik sin vej i utide efter at jeg havde lavet en god bingo. Det er da ikke høfligt og i lang tid efter spillede jeg ikke med vedkommende.
Mange hilsner fra Paloma/Pia i Uruguay (og ja, det er lidt eksotisk....)
 
Caw - Spil admin/Forum admin2011-01-09 13:04
Antal indlæg: 989

Jeg tror ikke man skal lægge så meget i det, om vedkomne siger hej, tlk, tfs eller ikke. Personligt gør jeg det (har dog til tider glemt hej'et, da jeg har været for optaget af spillet), men jeg tror også lidt det er en vanesag.

Jeg spiller også lidt andre spil på en anden spilleside, kun for at få en pause fra andre ting i livet, og der siger jeg meget sjældent hej eller tfs. Det skyldes at jeg spiller op til flere spil af gangen, og i længden bliver det bare alt for mange hej og tfs.
Det er samtidig også et valg jeg har taget. På den spilleside har jeg ikke planer om at skabe nogle relationer til folk, da jeg udelukkende bruger den som en "pause fra livet". Er det egoistisk? Nej det synes jeg ikke, jeg vil bare gerne forholde mig anonym.

Her på Ordjagt føler jeg en relation til siden, og som spilvært føler jeg mig også at det er min pligt at skabe en hvis relation til jer medlemmer, så I kan føle jer trygge om at komme til mig, f.eks. i tilfælde af at I føler jer generet af en medlem.
Derudover kan jeg også være lidt af en snaksalig person, da jeg har det med at kommentere på min egne fejl, og de sker altså ofte ;-)

Hver person har hver deres væremåde på nettet. Der kan være en begrundelse for at vedkomne ikke skriver i chatten. Blandt andet er der flere forældre der ikke bryder sig om at deres datter/søn chatter, men tillader dem at spille under observation. Nogle mennesker er også nye i "chatverden" og derfor ikke forstår forkortelserne.
En spiller der ikke ønsker at chatte, anser jeg som en person der ønsker at forholde sig anonym. og det synes jeg er okay.

Caw
 
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?