Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 863
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
store-A2012-03-20 16:21
Antal indlæg: 114

DM i scrabble!
Hej Ordjægere

Jeg har igennem et par år suppleret mine ordspil her på siden med at spille scrabble i Dansk Scabbleforening. Nu annoncerer foreningen for første gang DM, og jeg vil gerne opfordre jer, der spiller herinde, til at deltage, da det uden tvivl er på ordjagt.dk, en stor del af det danske ordspil-talent befinder sig.


Arrangementet kommer til at foregå d. 5 maj 2012 i Osramhuset på Nørrebro.

Læs alt om praktiske detaljer og tilmelding her:
scrabbleforening.wik...sp aces.com

For ordjagt-spillere kan følgende være godt at vide:

* Man bruger selvsagt den klassiske scrabbleplade, og altså ikke den tilfældige, der er populær her på siden.

* Man spiller på tid (med skakur). Hver spiller har 25 min. hver, og får minus 10 point pr. påbegyndt minuts overtid.

* Man spiller som her efter Retskrivningsordbogen, 3. udg. 2001, samt en såkaldt læsevejledning til Retskrivningsordbogen, der udspecificerer visse tvivlstilfælde. Den er at finde på vores hjemmeside. De tilladte ord svarer dermed - med enkelte undtagelser - til dem der er tillladte her på siden.

* Hvis modstanderen spiller et ord, man ikke tror er tilladt, kan man udfordre det med den konsekvens, at enten modstanderen eller én selv mister tur. Det er et sjovt element, man af gode grunde ikke har med, når man spiller online.

Der er præmier fra Mattel og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Alle kan melde sig til, men der er kun 50 pladser i alt, så man skal skynde sig, hvis man vil sikre sig en plads.

Håber vi ses!
Andreas

 
Tutigen - Ikke længere medlem2012-03-20 17:42
Antal indlæg: 10

Jeg har meldt mig - gisp!
 
Marlin2012-03-20 17:47
Antal indlæg: 423

Der er desværre langt fra Vendsyssel og jeg er en fattigrøv, så held og lykke, jeg ville gerne have været med.
Venlig hilsen Marlin
 
labas022012-03-20 19:26
Antal indlæg: 76

Det lyder rigtig spændende - men jeg tror ikke at jeg er klar til de helt store spillere endnu :-)
 
MiaVN2012-03-20 19:42
Antal indlæg: 41

For mig er det også det, at det koster for meget at komme derover..
 
jetlil2012-03-20 21:10
Antal indlæg: 3

Jeg anede ikke at der findes en sådan forening.. Tak for oplysningen :o)
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-03-20 21:34
Antal indlæg: 9756

Ej, hvor spændende!!

Ville gerne have deltaget - også for at møde nogen af dem herinde fra IRL, men med en lille bebs, dutter det ikke. Måske til næste år...
 
SteenKR - Spil admin2012-03-20 23:05
Antal indlæg: 977

Supergodt at du fortæller om det, Andreas. Desværre skal jeg til eksamen torsdag og holder grillmiddag for hele holdet torsdag aften, så et smut til København og tankesport er nok ikke realistisk. Måske næste år. Så banker jeg altså Horsens til den tid.
 
Majao2012-03-21 10:10
Antal indlæg: 61

Øv skal til konfirmation, skriv endelig næste gang der er turnering
 
Caw - Spil admin/Forum admin2012-03-21 11:09
Antal indlæg: 989

Er der stadig pladser?

Caw
 
store-A2012-03-21 13:59
Antal indlæg: 114

@ Caw: Ja, det er der.
 
jensmlp2012-03-24 21:51
Antal indlæg: 1

Jeg kommer!
 
hindbær2012-03-25 10:40
Antal indlæg: 130

Jeg kommer!
 
Ulrik2012-03-25 21:44
Antal indlæg: 4

Herlig plakat, der er blevet lavet til arrangementet.
 
Caw - Spil admin/Forum admin2012-04-23 23:16
Antal indlæg: 989

Så er det snart folkens! Er der stadig pladser?

Caw
 
store-A2012-04-24 14:26
Antal indlæg: 114

@ Caw:

35 ud af maksimum 50 har tilmeldt sig, så der er stadig plads. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 27 april, så man skal skynde sig lidt.

Til de tilmeldte og andre interesserede kan jeg sige, at programmet for dagen er lagt op på vores hjemmeside under punktet "DM i scrabble 2012" og turneringsreglerne er lagt op under "Regler".

Desuden er der under "Ordlister" blevet tilføjet en planche med godkendte maritime gloser, såsom SPYGAT, KLYVER, KÅG og KUF. Jeg foreslår, at man brænder den i siderne som et skattekort og hænger den op på badeværelsesspejlet, hvis man vil forbedre sine chancer til DM :)

scrabbleforening.wik...pa ces.com/
 
Caw - Spil admin/Forum admin2012-04-24 23:27
Antal indlæg: 989

Er fristet, men har aldrig spillet scrabble på et brætspil før, så ved ikke om jeg tør springe ud i det =)

Caw
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-04-24 23:58
Antal indlæg: 9756

Hvad med pointudregning - skal man selv det eller hvordan foregår det?
Jeg kan huske, at udregning af point-delen ødelagde spillet for mig, da jeg både skal tænke ord og tal samtidig...
 
store-A2012-04-25 00:15
Antal indlæg: 114

@ Caw

Så skulle du have været forbi cafe Zusammen her til aften. Dér havde vi sidste regulære spilleaften inden DM. Jeg synes da, du skal melde dig alligevel. Men god idé lige at se, om du ikke kan få spillet et par spil af brætspils-versionen inden.

@ Horsens

Ja, man tæller selv sine point. I hvert i de tre indledende puljerunder. I semifinalen og finalen vil der nok være linjedommere til at regne efter. Det er rigtigt; man skal lige vænne sig til det, men vi spiller i det mindste ikke tilfældigt bræt, så man kommer ikke ud for at skulle gange med 27.
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-04-25 00:53
Antal indlæg: 9756

Har man en lommeregner til rådighed, er det jo ingen sag at gange med 27 :) Bare træls at skulle løfte brikkerne for at se, hvad der gemmer sig under...

Glæder mig til at høre om turneringens forløb.
 
Viser side 1 2 3
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?