Spillerum
Giraffen1
Krokodillen0
Indloggede1
Mobilspil
Igangværende2 904
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
Klokke2008-12-20 01:29
Antal indlæg: 13

Forslag til en ny kategori
Kunne I ikke oprette en helt ny kategori på linje med "snak" i stedet for, at der skal fyldes på under tråden "mærkelige ord". Man kunne fx lave en kategori, der hedder "spørgsmål om ord", hvor man så laver en ny tråd for hvert nyt spørgsmål.

Det kan godt blive lidt uoverskueligt at følge med i, hvad der er kommet af nyt i tråden "mærkelige ord", når den bliver så lang. Og hvis hvert ord står i sin egen tråd, så bliver det hurtigere at orientere sig.

Det bliver måske også nemmere at finde ud af, hvor og hvordan man skal stille sit spørgsmål, og hvor man evt. kan komme med sin kommentar til et spørgsmål.

Venlig hilsen
 
Tennis12008-12-20 14:17
Antal indlæg: 5

Godt forslag!
 
fr-jensen2008-12-20 20:59
Antal indlæg: 1313

God idé klokke. Desværre synes jeg også "snakken" herinde er gået noget i stå, efter at de fleste spørgsmål omplaceres til at høre under "mærkelige ord". Den er blevet for lang og uoverskuelig.
Lad os få åbnet for snakken brugerne imellem igen.
 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-21 15:00
Antal indlæg: 989

Hvis der bliver dannet en tråd for hver gang der er et spørgsmål om et ord, er det bare forummet der bliver fyldt op med tråde i stedet for en tråd der bliver fyldt op med indlæg.
Hvis I leder efter et bestemt ord I vil se om der har været spurgt om før, kan I prøve at søge efter det her i forummet.

Hvad angår snakken i forummet - Der kan snakkes om meget andet end ord. Hvis du har noget på hjertet du vil debattere eller høre andres mening om, så skriv =)
 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-21 15:06
Antal indlæg: 989

Vil også lige minde jer om at I kan ændre nogle forumindstillinger så I kan se op til 30 indlæg per side i en tråd.
Det gøres her:
www.ordjagt.dk/user/...ts ettings/
 
Klokke2008-12-22 00:53
Antal indlæg: 13

Jeg vil gerne, I prøver at overveje det igen.

Som det er nu, så er det totalt uoverskueligt at holde sig orienteret om, hvad der bliver spurgt om, og hvad der bliver svaret, for man aner ikke, hvor langt man skal ned i tråden for at finde noget nyt.

Når ordene er i hver sin tråd, så kan man hurtigt danne sig et overblik over, om der er noget, man synes er interessant. Når de nyeste indlæg ligger øverst, så kan man rimelig hurtigt se, om der er kommet noget nyt. Det fungerer fint i de andre debatfora, jeg er medlem af.

Det vil også gøre det muligt for os, der bruger sitet, at kunne hjælpe hinanden, så det ikke altid er admins, det hænger på.
Mange af os er jo sprognørder, der på den ene eller anden måde, ved en masse om ord. Den viden vil det være godt at dele, og selv en admin ved ikke alt.

Og med al respekt, så er der altså fejl i programmet og ordlisten. Det godkender af og til ord, som ikke står i Retskrivningsordbogen. Og det hænder, at det afviser ord, der står i ordbogen. Den viden kan det være for svært at få overblik over, når det hele står i en pærevælling.

Hvis vi hjælper hinanden alle sammen, så bliver risikoen for fejl mindre. Og det er vel i alles interesse?

 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-23 00:01
Antal indlæg: 989

Der er nu en tråd i toppen af forummet for spørgsmål til ordlisten.
Det er vores hensigt at have indlæg om samme emne samlet i samme tråd. Sådan fungerer forummet på den norske og svenske side, og det fungerer fint =)

I kan lige så godt som os svare på spørgsmål omkring ordlisten.
 
biplingen2008-12-27 13:11
Antal indlæg: 15

ja man kan jo vælge at lytte til brugerne eller lade være...
 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-27 13:27
Antal indlæg: 989

Der lyttes skam til brugerne og der er åbenhed for forslag.
 
biplingen2008-12-27 14:18
Antal indlæg: 15

jamen det virker ikke sådan. der er mange tilkendegivelser om at det er en god ide men vi ser kun et argument om at sådan fungerer det i norge og sverige.

udover de tilkendegivelser der er he ri tråden så kunne noget jo tyde på at brugerne finder det mere naturligt at oprette en ny tråd for hver uenighed eftersom i bruger "mange" kræfter på at fortælle om at man skal bruge en bestemt tråd til at "brokke sig" over odlidten (mit ordvalg)

Der er 6 forums her på siden. 3 af dem har ikke et eneste indlæg et fjerde har to. Jeg kan sagtens se en ide i at fjerne et til fordle for et "ordliste"-forum hvor man kan brokke sig og få svar.

Som det er nu kan jeg reelt brokke mig nu og så måske finde et svar 40 indlæg længere nede fordi der bliver svareet på et ord på kryds og tværs. og fordi at en diskution kan tage en anden drejning end udelukkende lige på det ord.

Mit forrige indlæg gik ganske enkelt på at der faktisk argumenteres FOR et forslag somflere brugere ytrer sin støtte til og det eneste argument der har været imod det er fra dig, Caw, som forum admin, at sådan fungerer det i Norge og Sverige. Det er et meget dårligt argument og efterlader helt ærlig mig med en følelse af at du lige så godt kunne have svaret: "Sådan er det nu engang og det skal i ikke blande jer i".

Det fylder ikke mere i en database at have flere tråde med enkelte svar en en tråd med flere svar. MEn det hjælper ENORMT meget på overskueligheden. Du giver udtryk for at vi brugere ligeså godt kan hjælpe som en admin, deri er jeg enig. Men det kræver overskuelighed. jeg gider ekempelvis ikke at bladre end tråd med 77 indlæg igennem for at finde ud af om nogen har svaret eller hvor et svar er.
 
Mouche - Spil admin/Forum admin2008-12-27 15:00
Antal indlæg: 19

På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at oprette en ny fane for kategorien Spørgsmål om Ordlisten.

Der findes allerede en tråd her i Forummet og den kan man med fordel anvende til alle spørgsmål om ordlisten.

Mouche
 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-27 15:14
Antal indlæg: 989

"Hvis der bliver dannet en tråd for hver gang der er et spørgsmål om et ord, er det bare forummet der bliver fyldt op med tråde i stedet for en tråd der bliver fyldt op med indlæg."

Det var mit første argument. Når du går ind på forummet ser du overskrifter for hver tråd. Forummets forside kan indeholde 30 tråde før den opretter en side 2. Akkurat som en tråd hvis du har sat dine forumindstillinger til 30 indlæg pr. tråd.

I Sverige er Scrabble langt mere udbredt og de har derfor en officiel Scrabble-ordliste. Det er ikke tilfældet i Danmark.
Vi har derfor brug for al den hjælp vi kan få til at smede en god ordliste sammen, og det kan tage tid ja, men med tiden vil der blive færre og færre spørgsmål.

Som forum admin har vi også brug for overskuelighed. Vi skal til at kigge alle tråde igennem for at tjekke om alt er som det skal være, samt svare på spørgsmål.
 
biplingen2008-12-27 15:43
Antal indlæg: 15

Caw jeg har droppet at bruge krudt på det. JEg synes Mouche svar mere end bekræftede mit forrige indlæg.

Kør det som i vil. Det er jeres side, jeres forum, jeres spil.

Jeg ville geentligt bare give dig ret i at jo, du havde da et argument i dit første indlæg. Et argument jeg ikke er enig i men lad det ligge.
 
Klokke2008-12-28 21:23
Antal indlæg: 13

Jeg forstår - på linje med biplingen - ikke argumentet med, at det skulle blive mere besværligt, hvis et forum blev fyldt med tråde. Det vil jo til enhver tid være trådene med de nyeste indlæg, der ligger øverst. Og når der så også er dato for sidste indlæg i tråden, så kan man jo se, hvornår man senest har været inde, og så læse trådene derfra.
Jeg har svært ved at forstå, at det er nemmere for jer admins, at skulle hele tråden "Spørgsmål til ordliste" igennem hver gang, for at kunne se, om der er noget, I skal tage stilling til.
Hvis der bliver dannet nye tråde, kan I se på datoen, hvad der er kommet af nyt, I kunne lige klikke ind og se, om det er nødvendigt, I svarer, eller om det kører fint, som det gør.
Men som biplingen siger, det er jo jer, der bestemmer. Men det ville være rart med en uddybende forklaring, og ikke bare sådan en forklaring, som man giver børn: Fordi, sådan er det.
 
Caw - Spil admin/Forum admin2008-12-28 23:02
Antal indlæg: 989

Hvis en tråd er pinnet ligger den øverst altid, ellers er det de nyeste tråde der ligger øverst. På forsiden er der en liste over de tråde der sidst er blevet skrevet i, der kan man holde sig opdateret. Så lige meget om det er en ny tråd, eller en gammel tråd der er blevet skrevet i - så vil den ligge øverst.

"Jeg har svært ved at forstå, at det er nemmere for jer admins, at skulle hele tråden "Spørgsmål til ordliste" igennem hver gang, for at kunne se, om der er noget, I skal tage stilling til."

Skal vi da heller ikke, vi skal bare læse de nyeste indlæg der er kommet. Og som du selv siger kan man se på datoen om der er kommet et nyt indlæg i tråden.

Hvad ser du som lettest? At kigge på de nyeste indlæg i én tråd og svare på spørgsmålene i ét indlæg. Eller at kigge igennem flere tråde og svare på spørgsmålene (som til tider kan være det samme svar som i den anden tråd) i flere indlæg i forskellige tråde?

Hvis du kommer ind i forummet, ser 3 nye tråde om ordene NIX SHOCK og MIX. Der bliver i alle 3 spurgt om hvorfor de ikke er med i ordlisten. Svaret er det samme til alle 3 tråde: "Det er de engelske stavemåder. De er derfor ikke med i RO 2001 som ordjagt bruger"
Det svar skal jeg nu skrive i alle 3 indlæg, hvor det havde været meget lettere hvis jeg bare kunne skrive ét indlæg.

 
Klokke2008-12-29 12:12
Antal indlæg: 13

Vi må vist konstatere, at vi ikke er enige om, hvad der er nemmest. Og det er fair nok.
Jeg accepterer dine argumenter, Caw, og for mit vedkommende er diskussionen slut nu.
 
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?