Spillerum
Giraffen1
Krokodillen0
Indloggede1
Mobilspil
Igangværende3 010
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
steennielsen2012-10-11 09:57
Antal indlæg: 1956

Snyd i Wordfeud
Ja snyd i wordfeud, men de der snydeapps, kan folk jo også bruge i Ordjagt, specielt i mobilspillene og det er tydeligt, at de bliver brugt.
Afslørende er det, når den ene perfekte løsning efter den anden kommer, men så pludselig en oplagt en, som KAZOO ikke kommer, nej for den viser wordfeud- snyd ikke.
Det kan godt tage en lille smule af spilleglæden, men kun fordi det koster rating at tabe. Omvendt så er det lidt fedt at vinde over en computer, hvis det lykkedes
 
masterfranz2012-10-11 12:08
Antal indlæg: 53

rock'n'roll
 
MrWordfeud - Ikke længere medlem2012-10-11 13:49
Antal indlæg: 299

Hvordan kan du være så sikker på at nogen bruger det?
 
BenteA2012-10-11 20:14
Antal indlæg: 2590

Jeg ved godt hvad Steen mener, jeg har også spillet mod nogle på mobil, specielt en, som lægger de mærkeligste ord, hvor man tænker sit.
 
steennielsen2012-10-12 09:12
Antal indlæg: 1956

Mr.Wordfeud, jeg kender godt udtrykket, tyv tror hver mand stjæler!
Og jeg kan ikke være 100% sikker, men efter at have spillet over 2000 spil, får man en vis fornemmelse.
Den forskel der er på spillene herinde og så på mobilen, er jo, at der er så meget tid til at lægge et ord, så klart at der kommer bedre løsninger,
mææææænnnnnn!!!!!!!
 
mj1414142012-11-07 16:36
Antal indlæg: 55

Det bliver lidt langt det her, men det kunne måske have interesse:

Jeg har testet en del snydeprogrammer og snydesider i forbindelse med Wordfeud; ligesom jeg er med i en gruppe (forholdvis) gode WF-spillere (top 25 på Wordfeudia), hvor vi forsøger at afklare spørgsmålet: Hvor meget betyder det, at modstanderen bruger snyd på standardbræt. Konklusionerne er foreløbig:

1. Hvis en spiller ligger under 350 i gennemsnit, har vedkommende meget små chancer for at slå en snyder, selv en meget dårlig spiller, da ordvalget betyder mere end strategien.
Se mere på: www.feudmaster.dk/ar...de program/

2. Hvis en spiller ligger over 400 i gennemsnit, bør vedkommende kunne slå en amatør, der bruger et snydeprogram, da en spiller over 400 har forståelse for strategien som overskygger snyderens bedre ordforråd.

3. Hvis en spiller ligger i området 450 og opefter og møder en spiller i samme område, som snyder, så betyder det faktisk ikke ret meget i forhold til resultatet. Snyderen kan godt booste sin score en smule med ord og en bingo, som ligger udenfor enhvers vokabularium, men forskellen er ikke stor nok til i sig selv at afgøre kampen; især ikke, hvis man anlægger sit eget spil lidt kompakt. Snyderen kan måske godt finde det optimale ord til 45 point, men en god WF-spiller ville måske have fundet 42 point i den samme situation, så forskellen er minimal.

4. Snyderens fordel er størst på et åbent bræt; dvs. i stillinger, hvor der er mange forbindelsesmuligheder på brættet. Det er jo selvfølgelig fordi snyderen har et større ordforråd end ikke-snyderen. Spiller man således med en snyder, så skal man spille kompakt.

5. Snydere spiller som oftest temmelig åbent. Snydeprogrammerne og snydesider kommer som oftest med de længste ord først, og da ingen gider sidde og se 148 forslag igennem for at vælge et træk, så vælger snydere som regel det øverste på listen; nemlig et forholdsvis langt ord, hvilket giver anledning til åbne spil.

Er der så snyd i Wordfeud? Ja er svaret, når det gælder almindelige spil mod tilfældig modstander, men det er næppe så udbredt i turneringsspil. Dels må man forvente at skulle forklare, hvor man kender et givent ord fra; dels er det vanskeligt at bruge "avancerede" ord, medmindre man i sin daglige kommunikation er i stand til at frembringe sætninger af en vis kompleksitet; så eventuelle snydere opdages hurtigt, når man chatter og opdager, at modstanderen foretrækker enstavelsesord.

Der ligger en del andre artikler om Snyd i Wordfeud på siden: www.feudmaster.dk/artikle r/
 
Eln2012-11-07 17:04
Antal indlæg: 37

Har lige skimmet nogle af jeres artikler - og fået bekræftet, at der er gode grunde til, at jeg langt foretrækker at fordrive tiden med "rigtig" Ordkamp (på tid) i stedet for at spille WF eller ordkamp på app: Klumpede, defensive spil er ikke spor sjove, især ikke med WF, hvor der indgår alt for mange forkortelser.

Derimod er det sjovt at lege med sine bogstaver. Jeg elsker spil hvor både min modstander og jeg skriver lange ord, interessante ord, ord man lærer noget af og som vi kan lyn-diskutere i chatten. Den slags ord er der alt for få af, når begge spillere har masser af tid til strategiske overvejelser.

Det samme med standard-bræt: Det giver forudsigelige spil, altid med samme type strategi med at klumpe bogstaverne sammen og uden fest og sjov, uden vilde satsninger, uden overraskelser og helt uden "bingo frem for alt"-suk.

At dygtige spillere, uanset om det så foregår på standard eller tilfældigt bræt, kan finde på at passe, når der stadig er masser af muligheder for at lægge noget ned, synes jeg er en virkelig elendig og meget, meget kedelig spillestil ...

Jeg spiller Ordkamp, fordi det er SJOVT. At jeg tit vinder er selvfølgelig en overordentlig behagelig bivirkning, men jeg bruger altså ikke min fritid på, for enhver kedesommelighedspris, pinedød at ville slå alle, hver gang og med så lidt tilfældighedsindblandning som muligt.

Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige :)
 
Eln2012-11-07 22:28
Antal indlæg: 37

... og det havde jo så egentlig ikke noget med det oprindelige indlæg om snyd at gøre, men var et svar på de senere omtalte artikler, der ligger på feudmaster.dk. Fik vist bare sat på plads inde i mit eget hoved, hvorfor jeg synes ordkamp.dk er sjovere end appene. Beklager forstyrrelsen ;)
 
mj1414142012-11-07 23:16
Antal indlæg: 55

Jeg synes da det du skriver kalder på en interessant diskussion, men lad os tage den en anden gang i en anden tråd; måske efter at WF/OK Challenge er spillet, når vi WF-ere har fået lidt mere erfaring med OK.
 
Stella2012-11-08 13:37
Antal indlæg: 24

Er det ikke muligt at snyde med snydeprogrammerne når man spiller tilfældigt? Jeg spiller nemlig altid tilfældigt og har da nogengange tænkt på om modspilleren bruger det.
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-11-08 13:42
Antal indlæg: 9750

Hej Stella, der er en spiller, der har testet 3 forskellige snydeprogrammer på Ordkamp. De virker heldigvis ikke.
 
mj1414142012-11-08 13:49
Antal indlæg: 55

Jo, man kan også snyde i tilfældig og både i Ordkamp og Wordfeud.

Den mest simple måde at snyde på, er at skrive sine bogstaver ind, og så få en liste over alle ord, der kan dannes. Man kan også skrive de ekstra bogstaver ind, som man kan forbinde til rundt omkring på brættet. Denne form for snyd virker både i Ordkamp og i Wordfeud, men fortæller så ikke, hvor man får flest point for ordene.

Til Wordfeud har man endnu mere avancerede programmer, der tager et billede af spilskærmen og så finder alle mulige træk med pointangivelse på et givent bræt; også tilfældigt bræt.
 
mj1414142012-11-08 14:02
Antal indlæg: 55

Der er en del forskellige levels i snyd.

1. Skriv dine 7 bogstaver ind og få en liste over alle ord med pointtal
2. Skriv dine 7 bogstaver og de "frie" bogstaver, som der kan forbindes til og få en liste over alle ord med pointtal
3. Skriv alle træk og dine 7 bogstaver ind i en model af brættet på nettet og få en liste over alle ord med pointtal i forhold til hvor de kan anbringes på brættet
4. Tag et billede af din spilskærm og få en liste over alle ord med pointtal i forhold til hvor de kan anbringes på brættet.

5. Få det mest optimale træk set i forhold til din hånd, brættet, stillingen, de tilbageværende brikker og beregning af håndens værdi efter trækket; med andre ord et "intelligent" program, der spiller Scrabble, Wordfeud eller Ordkamp.

1-2 kan delvist bruges i Ordkamp
1-4 kan bruges i Wordfeud
5 findes kun til Scrabble (i form af Quackle) og er heldigvis ikke nemt at portere til Wordfeud eller Ordkamp. Quackle er i verdensklasse indenfor Scrabble, men findes kun på engelsk.
 
Babelbygger2012-11-08 15:02
Antal indlæg: 417

Det vigtigste i denne forbindelse er, at de wordfeud-snyde-apps, hvor man tager et screendump, ikke virker til ordkamp, så vidt jeg ved.

Dvs. at markant mest effektive metode til at snyde ikke er mulig i ordkamp, hvilket er en fordel for de af os, som foretrækker rå brain power :)

De andre snyde-metoder er relativt ineffektive i sammenligning hermed
 
Eln2012-11-08 15:06
Antal indlæg: 37

Skulle det lykkes nogen at nå at snyde i Panik-spil, tager jeg hatten af ;)
 
steennielsen2012-11-09 15:05
Antal indlæg: 1956

Jeg kommer til at tænke på cykelsporten, hvor alle de dygtige igennem tiderne har stået frem og fortalt at de snød og brugte doping.
Mange sagde, at sådan var gamet og man kunne ikke være med, hvis man ikke gjorde det og man skulle være dygtig for at være i toppen, doping var ikke nok.

 
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?