Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 995
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
MrsSweDane2014-07-21 19:38
Antal indlæg: 5770

Tanker om turneringer og deres gennemførelse
Alle, der spiller med i en eller anden form for turnering, synes formentlig at det er sjovt at møde - ofte de samme - dedikerede spillere igen og igen.

Turneringerne bliver kun til, fordi nogle spillere herinde påtager sig opgaven med at planlægge og gennemføre turneringerne.
Spillelederne og turneringsudviklerne har ikke noget med Ordkamp firmaet at gøre. Vi udfører alle frivilligt og ulønnet arbejde ved siden af vores liv udenfor Ordkamp.
Som regel er det sjovt og motiverende at arrangere turneringer, men desværre ikke altid.

Her er nogle af mine tanker om at lave turneringer.

Jeg finder det MOTIVERENDE når:
- tilmeldingerne triller ind og man kan se at folk glæder sig til at komme i gang
- spillerne omgås i spil og tråd i en positiv ånd - gerne med lidt godmodige drillerier undervejs
- god kommunikation skaber løsninger i stedet for konflikter

Jeg finder det derimod DEMOTIVERENDE når:
- tonen i trådene bliver uvenlig og hård
- spillere udviser ufleksibel adfærd overfor hinanden
- selvbestaltede politibetjente optræder med evindelige påtaler af dette og hint

Et gammelt vers fra dengang man havde poesibøger falder mig ind:

TÆNK før du taler
Overvej det nøje!
Brug ikke munden
som en papegøje

Min opfordring til jer alle skal derfor lyde:

TÆNK EFTER om det, du er ved at skrive, måske kan virke DEMOTIVERENDE på den/de dit indlæg er rettet imod.
Vær rummelig overfor dine medspillere og din turneringsleder.

Vi skal have det sjovt allesammen! - og en forudsætning for turneringer er nu engang motiverede deltagere og ikke mindst spilleledere ;-)
 
bzn2014-07-21 19:57
Antal indlæg: 2555

Jeg ELSKER at sætte en turnering igang og tilmeldingerne er hurtige.

Det er SÅ dejligt, når det er positive spillere der melder sig og det er heldigvis kun dem der har meldt sig.
Altid med en dejlig slutkommentar om, at vi skal have en omgang mere ;-)) DEJLIGT

Jeg orker heller ikke hvis der skal være "fnidder" i tråden. Så vil jeg stoppe med det samme.

Sommerhilsen fra en glad ordkæmper
 
Maj-BrittH2014-07-21 21:13
Antal indlæg: 1609

Hørt ! Det er der formentlig ikke nogen, der kan sige noget imod. Jeg er i hvertfald meget taknemmelig for, at der er nogen, der gider at stå for turneringer :-)
 
AmetteJ2014-07-21 21:24
Antal indlæg: 724

Kloge ord MrsSweDane
 
Himmelpinden2014-08-16 00:03
Antal indlæg: 6074

Helt enig MrsSweDane.
 
chri664a2014-08-16 08:12
Antal indlæg: 1030

Jeg synes det er meget motiverende at deltage i turneringer. tak til alle jer der sætter dem op og holder dem igang.
 
MrsSweDane2015-03-16 09:41
Antal indlæg: 5770

Det er længe siden denne tråd har været fremme i lyset.

Mon ikke den kan tåle at komme frem i dagens lys igen?
 
telib2015-03-16 16:51
Antal indlæg: 3731

Jeg har kun deltaget i turneringer et par måneder, synes det er hyggeligt og sjovt. Tak til de alle dem der bruger deres tid på at sætte turneringer op :-)
 
torbenrj2015-03-16 18:37
Antal indlæg: 3792

Hvorfor syn's du der er behov for at ta' tråden op igen fru svedane? Er vi befængt med dårlige tabere - og dårlige vindere eller hva'? personligt har jeg kun mødt rare og gemytlige mennesker med glimt i øjet og kuglepennen... Men humor er sæføli en svær ting og danskerne sikkert meget forskellige....
 
torbenrj2015-03-16 18:40
Antal indlæg: 3792

- og HELT enig med Telib: tak til dem der kan og gider gøre en forskel ;-)
 
Ludvig49 - Ikke længere medlem2015-03-17 17:56
Antal indlæg: 1751

MrsSweDane, jeg synes, det er helt fint at blive mindet om, at turneringer ikke blot er noget, der popper op - helt automatisk, men at der faktisk er en flok medspillere, der bruger fritid på at glæde og fornøje os andre.
Tusind tak til dig og alle andre frivillige for sjove og sommetider gyseligt spændende turneringer!
 
sjw2016-10-17 15:41
Antal indlæg: 5387

Denne smukt skrevne tråd kan vist godt tåle at komme frem i lyset igen. Fx var Hunden her ikke på ordkamp i starten af 2015 da den sidst var fremme :-)
 
Nørholm2016-10-17 16:00
Antal indlæg: 5930

Helt enig med sjw. Med mine kun 7 uger her på siden er jeg da også glad for at kunne sige, at jeg ikke har oplevet én eneste negativ ting!
Stor tak til alle jer, der gør et frivilligt arbejde herinde :-)
 
MrsSweDane2019-09-25 16:07
Antal indlæg: 5770

Jeg fornemmer at tiden er inde til at trække den her tråd ud af mølposen ;-)
 
Hagura112019-09-25 17:21
Antal indlæg: 788

Ja, det forstår jeg så inderligt. Jeg blev helt stakåndet af at læse en anden tråd for lidt siden og tænkte så,
at jeg da gerne vil forestå kursus i anvendelse af det lille ord “pyt” helt gratis for de medspillere, som er blevet lovet retfærdighed i verden...... og af bogstavfeen, måske-:))
I de sidste par år har jeg fundet mig en skøn lille oase med spil i ordkamp, så tusind tak for den mulighed. Med venlig hilsen Gudrun
 
nroc2019-09-26 15:34
Antal indlæg: 5568

Hvor er det rigtigt sagt, hagura11. :-))
Lad mig tilføje, at jeg synes, at stemningen inde på Ordkamp generelt er super positiv og overbærende, og jeg tillader mig at tvivle (enddog meget stærkt) på det, der er skrevet andetsteds om, at folk slet ikke tør melde om problemer o. lign. af ren og skær frygt! Problemet med sådanne generelle påstande er dog, at de er svære at tilbagevise.
 
nroc2019-09-26 15:36
Antal indlæg: 5568

De fleste knuder herinde kan løses med god vilje fra begge sider og endda også, hvis bare den ene side udviser ualmindelig god vilje. :-) Det er min erfaring.
 
danishhottie2019-09-26 17:34
Antal indlæg: 7595

Nroc..Jeg udlevere ikke dem der har sagt det.. og jeg er nu ikke en løgner.. men man kan da gang på gang opleve, at hvis folk ikke har samme mening, som mange andre.. så bliver de hurtigt hatet.. Du hentyder til mit skriv, og det er netop min pointe
 
danishhottie2019-09-26 17:38
Antal indlæg: 7595

Følte selv at man blev samplet ned fra højre og venstre, fordi jeg skrev om at jeg følte unfair behandling... og det burde da være ok at tage op
 
sjw2019-09-26 21:44
Antal indlæg: 5387

Hvis man er bange for, at det, man skriver, vil såre nogen, er det i min verden en ret god grund til at overveje en ekstra gang, om man behøver skrive det. I min verden handler det om hensyn, ikke frygt

Og netop det med at tænke en ekstra gang er - som jeg ser det - også hovedbudskabet i Inges oprindelige skriv her i tråden

Hvis turneringsledere skulle tilgodese alles retfærdighedsfornemmelser , tror jeg ikke der ville være mange turneringer tilbage. Når jeg melder mig til en turnering, melder jeg mig ind i et fællesskab, hvor jeg anerkender at en frivillig har lagt et stykke arbejde for at jeg kunne hygge mig. Hvis der er noget, jeg ikke er enig i, stiller jeg måske et forslag til forandring, men hvis vedkommende tager en beslutning jeg ikke er enig i, siger jeg 'pyt'.
 
Viser side 1 2
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?