Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 975
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
MrsSweDane2020-09-14 10:22
Antal indlæg: 5770

God spilledisciplin - hvad er det?
Kære Liga-spillere

Jeg oplever et stigende behov for at fokusere på Den Gode Spilledisciplin i Ligaen.
Skal Ligaen overleve, er vi nødt til at fokusere på og italesætte nogle problemer.

Jeg ser frem til at høre DIN mening og DIT forslag til, hvordan vi kommer tilbage til en Liga afvikling uden en masse frustrationer.

Der er simpelthen alt for mange af de sorte kampe, der ikke bliver afviklet i løbet af den første uge.
Jeg modtager flere og flere henvendelser om modspillere, der ikke reagerer på henvendelser eller glemmer indtastningen.

Grundtanken i Ligaen er at alle spillere skal have det rart med hinanden under de månedlige kampe og tage ansvar for kampenes gennemførsel.

Det forventes at man afsætter tid til at spille kampene med et rimeligt flow; ikke bare et enkelt læg i ny og næ for at holde kampen i gang for så at spille færdigt den sidste aften.
Det er efter min mening manglende respekt for modspillerne at forvente at de kan spille den 14. om aftenen!

Kampene er delt op i to runder af hver een uges længde med det formål at alle skal have god tid til at spille kampene.

I respekt for at alle kan være optaget af andre ting i det virkelige liv, er der åbnet mulighed for at man kan aftale at spille hurtigere eller langsommere med sine modspillere.
Der er også mulighed for at holde pause fra Ligaen i op til 2 måneder ad gangen.

Har Ligaen bare tabt pusten? - skal vi stoppe, mens legen er god?
Eller kan vi sammen bringe Den Gode Spillerdisciplin tilbage?
Skal spillereglerne opdateres?

Jeg vil gerne høre fra jer om, hvad problemet/problemerne er. Og helst med forslag til løsninger.

——————————
God spilledisciplin - som det er beskrevet i de nuværende regler.
——————————

Det skal være rart at deltage i Ligaens kampe. Ligaens spillere skal derfor udvise god spilledisciplin, som kort kan beskrives med punkterne:

kommunikér med dine medspillere, enten i divisionens tråd, på chat eller ved personlig besked gennem Ordkamp
lav aftaler, hvis du har brug for at spille kampene uden for de to fastsatte perioder á 7 dage
informér LigaTeamet, hvis der sker noget uforudset, som forhindrer dig i at spille
overhold alle deadlines
gennemfør dine Ligakampe - at afbryde en kamp hvis der findes andre muligheder (bytte eller lægge bogstaver) er ikke accepteret

At starte en kamp en af de første dage og så trække kampen helt hen til slutningen af hele turneringen UDEN at kommunikere med modspilleren, betragtes som dårlig spilledisciplin.
Ligesom det betragtes som dårlig spilledisciplin at vente til sidste dag med at udfordre en modspiller, med mindre man indbyrdes og i god tid har aftalt det!
 
Himmelpinden2020-09-14 13:58
Antal indlæg: 6074

Har ligaen tabt pusten? Nej det mener jeg på ingen måde. Som jeg ser det er den stadig meget populær, der kommer hele tiden nye med og der har vel aldrig været så mange med som nu.

Nogle mennesker har bare mere travlt end andre og nogle er bare mindre strukturede end andre og det tror jeg aldrig vi kommer helt til livs.

Jeg havde også en sort kamp der trak ud og det gik lidt langsomt fra modstanderens side men vi nåede det trods alt uden problemer og det var ikke et stort problem for mig.

Nu får du selvfølgelig mails og privatbeskeder og oplever det nok mere end os andre,, men når jeg kigger ned over stillingerne i de forskellige divisioner ser jeg problemet som ret lille og mit gæt er at det tit er de samme der er problemer med.
Jeg har ikke som sådan et løsningsforslag, men giv en advarsel og næste gang er det ud ved problemer. Så er det et stort problem vær lidt hårdere.

Men personligt oplever jeg meget små problemer.
 
nroc2020-09-14 16:47
Antal indlæg: 5568

Den tråd er relevant. Den kommer desværre ikke op i forummet, synes jeg, medmindre man klikker specifikt på lig.
 
nroc2020-09-14 16:48
Antal indlæg: 5568

Gys ... “liga”, skulle der stå.
 
tcoxen - Ikke længere medlem2020-09-14 18:12
Antal indlæg: 4341

Meget relevant indslag. Jeg tror ikke, at ligaen har mistet pusten, for vi er jo rigtig mange tilmeldte.
Jeg vil foreslå, at der faktisk indføres deadline for de blå og sorte kampe på lige fod med mange andre turneringer. Det vil også gøre det lidt mere spændende igen, for lige i øjeblikket kan der være en enkelt, der først færdiggør alle sine kampe helt til slut, og det kan være svært at se, om man er købt eller solgt før til allersidst.
Jeg synes også, at når en kamp trækkes ekstraordinært i langdrag, mister man overblikket i kampen.
Jeg er helt klar over, at vi alle har et liv ved siden af ordkamp, så der kan selvfølgelig opstå perioder, hvor deadline måske ikke kan overholdes, og det skal der være plads til, men det må ikke blive til en regel. Og kommunikation er det bedste værktøj her.
 
sjw2020-09-14 21:12
Antal indlæg: 5387

Jeg tænker bestemt heller ikke ligaen har tabt pusten. Om noget er det måske dens store succes, der udfordrer. Det er rigtig mange faste liga spillere, som man ikke ser i turneringer ellers. Jeg tror mange netop tiltrækkes s af fleksibiliteten mht spilletid sammenlignet med turneringer, hvor man ofte har 3-4 dage pr kamp, hvilket kan være svært at få til at gå op med fx døgnvagter eller skæve arbejdstider. Jeg synes det ville være ærgerligt hvis de fremover kun kunne spille hyggekampe.

Til gengæld synes jeg der er stort rum for forbedring ift kommunikationen. Det er bare ikke nær så irriterende, at der pludselig går to døgn i en kamp hvis man lige har fået et "heads up" inden.

 
nroc2020-09-15 09:54
Antal indlæg: 5568

Personligt bliver jeg irriteret, når der går 50 timer mellem hvert træk.
Det er ikke fair over for modstanderen. Som tcoxen skriver, mister man lidt overblikket over spillet.
Og det er bestemt ikke fair at skubbe en kamp helt op mod deadline med den "taktik".
Når det er sagt, respekterer jeg også, at der måske er nogle, der gerne vil spille, men som ikke har tid til at deltage i turneringer pga. de kortere deadlines, og da det her næsten kun er et fænomen i ligaen, ser jeg gerne gennem fingre med det.
Jeg ville dog ønske, at der var en lille smule mere kommunikation fra de spillere, der har brug for så lang tids spilletid.
 
Nørholm2020-09-15 11:01
Antal indlæg: 5930

Jeg har ikke selv været udsat for "frustrerende hændelser" i ligaen, og synes helt bestemt ikke, at ligaen har tabt pusten. Mon ikke det er Tordenskjolds soldater, der giver problemer? En hårdere kurs med gule og røde kort kunne måske hjælpe?
 
Dalsgaard2020-09-15 19:20
Antal indlæg: 1250

Jeg tror også, at en opfordring til at melde ud fra starten, at man ikke er så meget på, så der kan gå lang tid mellem trækkene, vil gøre en stor forskel. For det ødelægger lidt “flowet” i et spil, når man skal vente to dage flere gange i træk. Man har mæske tænkt et par træk frem, og så har man glemt det igen, når det endelig bliver ens tur igen. Hvis man ved det på forhånd, så er det nemmere at forholde sig til.
 
MrsSweDane2020-09-16 13:47
Antal indlæg: 5770

Det, jeg ‘hører’ jer sige, er at hvis de oprindelige regler om tidsfrister og kommunikation overholdes, er alt godt ;-)

Problemet er så bare at det kniber for en mindre (?) del af spillerne.

Jeg har bestemt ikke lyst til at spille bussemand 1-2 gange hver måned! - så er det nemlig ikke særligt sjovt at være spilleleder længere.

Hvilke løsningsforslag kan I komme op med?
 
tcoxen - Ikke længere medlem2020-09-16 14:09
Antal indlæg: 4341

Mener det bør være muligt at spille 4-5 kampe på 7 dage, så jeg synes, at der bør være deadline den 7. og den 14. Og så kan man måske engang i mellem få brug for mere tid, og her bør man kommunikere, men det skal være undtagelsen.
 
holk612020-09-17 15:12
Antal indlæg: 7874

Hvad med og afskaffe sorte og blå kampe? Deadline er den 14. Kl 21:00. Basta! Er der gentagne spillere der ikke overholder deadline er det herut!
Så mit løsning forslag er mere disciplin blandt alle spillere og måske flere bussemænd der jan assistere SweDane ( der iøvrigt gør et stort arbejde ligaen ) tak..
 
Tove2020-09-17 16:37
Antal indlæg: 3071

Enig med jer - og støtter mest txocens indlæg :)
 
tcoxen - Ikke længere medlem2020-09-17 16:53
Antal indlæg: 4341

Er ikke enig med Holk, for så kan en kamp trækkes i 14 dage, og det synes jeg ikke, der er nogen grund til. Hvis man ikke kan afsætte tid til 5 spil på 7 dage, skal man måske ikke deltage.
 
holk612020-09-17 17:17
Antal indlæg: 7874

Der har du en pointe
 
2tuf2020-09-20 06:27
Antal indlæg: 1126

De sorte og blå kampe har som formål at vi ikke behøver have 9 liga spil igang samtidigt .
For mig er det vigtigt at have et begrænset antal parallele spil igang.
 
Himmelpinden2020-09-20 10:31
Antal indlæg: 6074

Jeg synes det fungerer fint med blå og sorte kampe og med indbygget fleksibilitet. Jeg vil være ked af hvis den 7. bliver en endelig deadline, men skal selvfølgelig bestræbe sig på at nå det til den 7. og det mener jeg også hovedparten gør.
Beklager over for trådstarter men jeg oplever stort set ingen problemer.
Kan jeg hjælpe med noget gør jeg gerne det.
 
Anagram2020-09-21 10:31
Antal indlæg: 6685

Jeg er enig med Tcoxen i, at syv dage burde være rigeligt til fem kampe.
Jeg tror kun, at det gælder enkelte spillere, og personligt hader jeg selv, når jeg kommer i division med den spiller, som Swedane selv lige har haft problemer med. Jeg har aftenarbejde, og det er enormt stressende, at det tages for givet, at jeg kan spille den sidste aften. Lad ligaen fortsætte!:-)
 
doex2020-09-21 13:34
Antal indlæg: 3228

Jeg oplever heller ikke store problemer.
Og hvis det enkelte gange trækkes meget langt, er det
de samme få spillere, som også kan være lang tid om det i andre turneringer.
Måske er det de ganske få, der melder sig til mere end de kan overkomme.
Jeg glæder mig til ligaen hver måned, så lad den fortsætte :)
 
Bedstefar2020-09-21 15:49
Antal indlæg: 1468

Jeg glæder mig, hver måned, til at spille ligaturnering. Så, tak for en god turnering og et stort arbejde MrsSweDane ;-)
Jeg var en af dem der blev ramt af frustration/irritation denne måned. Kampen blev glemt/ ikke indberettet af vinder. Og jeg måtte som taber indberette et sjusset resultat, efter aftale med MrsSweDane. Men mest fordi jeg efter 2 personlige beskeder, ikke blev værdiget et svar tilbage. Det kan man simpelthen ikke være bekendt.
Ellers mener jeg at det enkelte gange kan være i orden at overskride deadline, hvis man ellers kan finde ud af at kommunikere med modstander og spilleleder. I modsat fald, kan man jo skride til diskvalifikation, som håndhævet af Nørholm i Dobbeltchancen.
 
Viser side 1 2
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?