Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 879
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
disen2012-06-05 20:00
Antal indlæg: 665

Hvis der er behov for en mere, melder jeg mig gerne.
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-06-05 20:09
Antal indlæg: 9755

Disen, du er med! Fedt med så mange. Yeah!
 
All in2012-06-05 20:09
Antal indlæg: 107

Langt om længe Disen, men så må du finde dig i at være storfavorit....men det er du jo alligevel altid :-)
 
disen2012-06-05 20:13
Antal indlæg: 665

Pyha - I feel the pressure!

Glæder mig til endelig at deltage i en turnering.
 
crazydevil2012-06-05 20:16
Antal indlæg: 3

Vil gerne være med ! :D ellers stiller jeg hvertfald op som reserve, hvis det er :)
 
birnie12012-06-05 20:31
Antal indlæg: 28

Sikke mange vi er - vi mangler en såvidt jeg kan tælle - så kan crazydevil også være med.
 
itj2012-06-06 17:29
Antal indlæg: 443

Får I mon tid til et referat? Holdt Horsens skansen ... eller løb Disen med det hele?
 
Marlin2012-06-06 18:16
Antal indlæg: 423

jeg vandt
 
labas022012-06-06 19:19
Antal indlæg: 76

Stort tillykke til Marlin - så Horsens kan altså rystes :-)
 
itj2012-06-06 19:43
Antal indlæg: 443

Tillykke til Marlin - var det med mange bingoer?
 
All in2012-06-06 20:31
Antal indlæg: 107

Alt for mange itj! :)
 
Marlin2012-06-06 22:20
Antal indlæg: 423

9
 
All in2012-06-06 23:13
Antal indlæg: 107

i hvert fald 1 for mange ;P
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-06-07 00:46
Antal indlæg: 9755

HAST turnering - GRUNDLOVSDAG DEN 5. JUNI 2012 - LAST MAN STANDING

Hold da helt ferie, vi var mange til turneringen i aftes. Hele 16 spillere, og jeg skal da love for, der var en bingofest. 29 bingoer i 7 spil!
Der var som regel altid god stemning og højt humør. Ordkamps 1’er disen meldte sig til i 11’te time, og vi rystede alle i bukserne af bar skræk… Vi manglede en enkelt spiller for at være lige antal, og Morkær med en rating på 361 trådte friskt og frygtløst til. Sådan skal det være! Der blev joket lidt mht. ratingforskellen på disen og Morkær. Marlin advarede Morkær: ”Pas på disen, Morkær”, hvortil Morkær rapt svarede ”Her skinner solen” ;-). Men der gik desværre en stor, mørk sky for solen, da Morkær ved tilfældig lodtrækning fik disen som modstander…

Fordi vi var så mange, besluttede vi os for at skære hele 6 spillere fra efter 2. runde. Så gjaldt det om at lave 1 bingo for at få en fredning. Foscher gik bingoamok og fyrede hele 3 bingoer af sted. Virkeligt flot! Birnie stod til at ryge, da hun skulle lave mindst 561 point i sin anden kamp for at gå videre, og da spillet lakkede mod enden, var hun stadig kun under 500 point. Det så ikke just lyst ud, men på helt forunderlig vis lavede hun lige tilstrækkelig nok med point til at sikre sig en spillerunde mere. Det var snullers1, der blev offerlam sammen med 5 andre.
I 3. runde havde Foscher desværre ikke mere krudt i kanonen, og det kostede hende livet, da crazydevil skød hende ned med en bingo. crazydevil levede i den grad op til sit navn og aflivede dermed også lille, fredede Egern i 4. runde. crazydevil sikrede sig også en semifinaleplads med endnu en bingo. All in tog hævn over mig fra sidste uge. Han brugte samme taktik med først at lægge en bingo for derefter at lukke totalt af, og jeg måtte tage mig til takke med en 5. plads. Storfavoritten disen fik også klø af All in i semifinalen – selv en bingo kunne ikke redde hende, og ud røg hun sammen med crazydevil, der totalt blev paralyseret af Marlins 2 bingoer.

Marlin og All in startede forsigtigt ud i finaledysten. Det var tydeligt at se, at All in forsøgte at spærre af for en mulig bingo fra Marlin, der allerede havde rystet hele 8 bingoer ud af ærmet i 5 kampe. Men Marlin så et smuthul og BAM, der kom hendes 9. bingo. All in var tydeligvis rystet i sin grundvold, men sundede sig og gav igen med en bingo. Det var nu en kamp om point, da begges fredninger blev neutraliseret. All in førte knebent, og der var spænding lige til det sidste, hvor Marlin endte med at vinde 14 point over All in og blev dermed the Last Man Standing.

Kæmpe tillykke til Marlin!

Ranglisten:
1. Marlin
2. All in
3. disen
4. crazydevil
5. horsens
6. Signatur
7. kbj
8. Egern
9. Foscher
10. birnie1
11. snullers1
12. labas02
13. vaffi
14. sosili22
15. doe
16. Morkær
 
horsens - Spil admin/Forum admin2012-06-07 00:54
Antal indlæg: 9755

29 bingoer i 7 runder og ikke spil...
 
Lilli2012-06-07 15:45
Antal indlæg: 3870

Det er imponerende med alle de bingoet, vi andre spiller i ugevis og kan ikke lægge nogle, hvad er hemmeligheder?
 
Foscher2012-06-07 17:05
Antal indlæg: 107

Super resume af den spændingsfyldte turnering!
 
Marlin2012-06-07 18:11
Antal indlæg: 423

Ja horsens , flot kommenteret, det var også spænding til sidste brik.
 
Marlin2012-06-07 18:26
Antal indlæg: 423

Min bingohemmelighed.
Jeg lægger gemmer blanke, e, r, n, s og t og en nem vokal. Så lægger jeg de andre, selv om jeg måske kun kan lægge en eller to brikker. Jeg passer så på ikke at lægge brikkerne der hvor der er en bingomulighed, det er jo tit at man har én bingo men ikke et sted at lægge.
Hvis man ikke har et bingosted kan man være tvunget til at lave et, selv om man kun kan lægge en smule, som ikke giver noget særligt. hvis man f.eks skriver lå kan man jo siden skrive blå, slå, flå eller lås, lår osv.
venlig hilsen
Marlin
 
Marlin2012-06-07 18:28
Antal indlæg: 423

Sikke noget vås jeg fik skrevet, jeg mener selvfølgelig
Min bingohemmelighed.

Jeg gemmer blanke, e, r, n, s og t og en nem vokal. Så lægger jeg de andre, selv om jeg måske kun kan lægge en eller to brikker. Jeg passer så på ikke at lægge brikkerne der hvor der er en bingomulighed, det er jo tit at man har én bingo men ikke et sted at lægge.
Hvis man ikke har et bingosted kan man være tvunget til at lave et, selv om man kun kan lægge en smule, som ikke giver noget særligt. hvis man f.eks skriver lå kan man jo siden skrive blå, slå, flå eller lås, lår osv.
venlig hilsen
Marlin
 
Viser side 1 2 3
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?